Travle Falck-folk

Falck i Hjørring har stadig travlt, og især fritrækninger er der mange af.

Fritrækninger er en fast opgave for Falck i denne tid. Mange biler sidder fast i snedriver, og nogle har siddet flere dage. Foto: Bente Poder

Fritrækninger er en fast opgave for Falck i denne tid. Mange biler sidder fast i snedriver, og nogle har siddet flere dage. Foto: Bente Poder

De store snedriver spærrer bilerne inde, og andre sidder ubehjælpeligt fast. Det har betydet, at siden det store snefald i tirsdag har knap hver tredje assistance hos Falck været en fritrækning. - Det er hovedsaligt biler, der sidder fast i sneen, siger Helge Lundtofte, der er redder hos Falck i Hjørring. Han kører sammen med Torben H. Christensen, og de har nok at se til. - Den ene tur afløser den næste, så vi kan ikke nå ret meget mere, konstaterer Helge Toftelund. Frossen håndbremse De to reddere er kommet ud til en bil, der har stået siden onsdag. Den kan sagtens starte, men hjulene har sat sig fast, og håndbremsen er frossen. - Vi har været ude ved et par lastvogne, der skulle hjælpes her og nu, men der er også nogen, der har stået i et par dage. Det er meget forskelligt, siger Helge Lundtofte. De får trukket bilen fri, men det ene baghjul kører slet ikke rundt. Helge Lundtofte må på knæ for at fjerne sneen, der ligger omkring dækket. Langsomt kommer bilen fri, og krogene mellem den og bilen fra Falck bliver taget af. Men selvfølgelig alt for tidligt. Det tynde lag sne får bilen til at lave hjulspin, og krogene må på igen. Endelig ser det ud til at lykkes, og bilen kan køre op ad Kraghsvej i Hjørring og ud på lidt fastere grund. Hyleskægt Vintertiden er altid travl hos Falck, men den lange periode med sne og frost har givet endnu flere assistancer. - Det skal også laves mere starthjælp på grund af dårlige batterier, og hvad der ellers er. Men det er hyleskægt, så det gør ikke noget, smiler Helge Lundtofte.