Travlhed da året gik på hæld

Knap 10 procent af Thisted Brandvæsens udrykninger i 2012 lå i årets 10 sidste dage

Med en årlig udgift på lidt over 200 kroner pr. borger er Thisted Brandvæsen billigt i forhold til landsgennemsnittet på 365 kroner, sagde beredskabschef Søren Funder Larsen. Foto: Peter Mørk <i>Foto: Peter Mørk</i>

Med en årlig udgift på lidt over 200 kroner pr. borger er Thisted Brandvæsen billigt i forhold til landsgennemsnittet på 365 kroner, sagde beredskabschef Søren Funder Larsen. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

THISTED:Sammenlignet med 2011 blev sidste år forholdsvis roligt for Thisted Brandvæsen.

Mulige forklaringer kan ifølge beredskabschef Søren Funder Larsen være godt forebyggende arbejde, men også at der ikke var høstbrande i 2012 - og måske kan det også skyldes mindre travlhed end normalt i industrien.

Men selv et roligt år kan ende med travlhed, sagde Søren Funder Larsen i sin tale til brandvæsnets nytårsparole på brandstationen om formiddagen på den sidste dag i 2012.

Til og med klokken 10.30, 31. december 2012 havde Thisted Brandvæsen haft 218 udrykninger mod 281 i 2011.

10 travle dage

Da beredskabschefen 20. december satte det sidste punktum i sin skriftlige årsberetning for 2012 havde brandvæsnet haft 201 udrykninger, så i løbet af de 10 sidste dage af 2012 blev det samlede antal udrykninger forøget med små 10 procent. Og den udvikling er svær at forklare.

Til gengæld kan de færre udrykninger i 2012 mærkes på brandvæsnets budget på 9,1 mio. kroner. Ifølge årsberetningen forventes et mindre forbrug på 75.000 kroner. De sparede kroner henlægges til medfinansiering af en ny stigevogn, der skal anskaffes i 2016.

Thisted Brandvæsens budget for 2013 er på godt ni millioner kroner, svarende til en udgift på cirka 202 kroner pr. indbygger i kommunen.

- Det er lavt i forhold til landsgennemsnittet på 365 kroner, sagde Søren Funder Larsen, som pegede på, at en ny 10-årig kontrakt med Falck på brandslukning har givet en besparelse på 200.000 kroner.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.