Tyverier

Travlhed fortsætter blandt tyveknægte

Brønderslev Politi har fået ny stribe anmeldelser om indbrud.

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND:Indbrudstyvene har igen været om sig i Brønderslev Kommune.

Mellem 18. november kl. 16 og og 24. november kl. 13.20 har der været indbrud i et værksted på Søndergade i Brønderslev. Gerningsmanden kom ind ved at bryde en dør op, men det er endnu uvist, hvad der er stjålet.
En villa på Skovbrynet i Dronninglund havde indbrud fredag aften. Her er der opbrudt et vindue og der er stjålet to Acer bærbare computere.
Mellem lørdag aften og søndag aften er et vindue også brudt op til en villa på Langelandsgade i Brønderslev, men der ser ikke ud til at være stjålet noget.
I Olufsgade i Brønderslev er en terrassedør brudt op til en villa, hvor der mellem fredag eftermiddag og søndag aften er stjålet fire bærbare pc’er og en Iphone 4.
Det var også de højteknologiske ting, tyven gik efter ved et indbrud i en villa på Hegely i Hjallerup søndag mellem kl. 9 og 18.10.
Igen er man kommet ind ved at bryde et vindue op, og der er stjålet tre bærbare pc’er, en Macbook pro, en playstation, et Fifa 12-spil, et 32” Toshiba tv, tre i-pad-opladere, en i-pad touch, et Canon pocket kamera, en skuldertaske og ca. 4000 kr. i euro.
Mellem 22. november kl. 18 og 23. november kl. 13 var der indbrud i et udhus på Hou Engvej, hvor man er kommet ind ved at vride cylinderen i låsen i stykker. Her er der stjålet svejseudstyr og forskelligt værktøj.
Endelig har der været indbrud i en garage på Gretterholtvej i Try mellem 19. november kl. 10 og 23. november kl. 10. Her er der stjålet en Makita batteriboremaskine, et Umbrago nøglesæt og et bitsæt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.