EMNER

Travlhed hos Lilleheden giver plads til 3-4 nye medarbejdere

HIRTSHALS: Det går godt hos limtræsproducenten Lilleheden. Forårstravlheden betyder, at virksomheden har brug for 3-4 nye medarbejdere til skarring og limning af træ. Specielt på det danske og det engelske marked er der godt gang i salget. - Det går fornuftigt i øjeblikket for at sige det på godt jysk. Vi har en øget ordretilgang, men det er ikke usædvanligt for årstiden. For mens 1. kvartal traditionelt er stille, så kommer der for alvor gang i byggeriet, når solen står højt på himlen, siger salgschef hos Lilleheden Christian Esbensen. Efter en brand har virksomheden bygget en helt ny fabrik, som stod færdig i foråret, og der er fuld gang i produktionen både i dag- og nattetimerne. - I første omgang har vi brug for nye folk i de næste måneder, men vi håber, at der kan blive tale om varige job, siger salgschefen. stef