Travlhed inden gudstjenester

Aalborg 27. september 2002 08:00

Konfirmander og minikonfirmander har været i gang med store forberedelser til årets forestående høstgudstjenester i Hellevad og Ørum kirker. Minikonfirmanderne har lavet vindrueklaser til et vintræ, der illustrerer dagens evangelium, mens konfirmanderne har lavet blomsterdekorationer til bænkene af tørrede blomster. Der arbejdes også ihærdigt på at få dem til at stå for kirkebønnen. Begge gudstjenester er tilrettelagt som familiegudstjenester, så børnene kan være med, men de gode gamle høstsalmer skal selvfølgelig også synges. Gudstjenesten i Hellevad Kirke er lørdag formiddag og i Ørum Kirke lørdag eftermiddag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...