Travløb aflyst kort før start

Baneforholdene i Aalborg blev værre i løbet af dagen

Travdirektør Michael Korfitsen måtte mod forventning aflyse onsdagens løb i Aalborg. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Travdirektør Michael Korfitsen måtte mod forventning aflyse onsdagens løb i Aalborg. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG:De fleste heste og kuske var allerede mødt op, da onsdagens otte planlagte travløb på NKI Racing Arena Aalborg måtte aflyses.

Beslutningen blev truffet kun en time før stævnets berammede start, efter at banen ellers om formiddagen havde meddelt, at løbene ville blive gennemført.

- Vi har kæmpet en forgæves kamp mod højere magter og beklager dybt de ulemper, som aflysningen giver for både hesteejere, trænere, kuske og publikum, siger direktør Michael Korfitsen.

- Siden i søndags har vi arbejdet hårdt på at klargøre banen, der rummede store mængder smeltevand efter det bratte vejrskifte fra frost til tø, og onsdag formiddag vurderede vi, at banen ville blive i acceptabel stand i takt med de følgende timers blæst og sol.

- Men desværre reagerede banen anderledes end forventet. Det virkede, som om vandet trængte op nedefra, og især på langsiderne var den så mudret og nærmest bundløs, at det ville være for farligt at afvikle løbene.

Beslutningen om aflysning blev taget af overdommer Aksel Møller og banens dyrlæge, efter at de havde vurderet forholdene sammen med repræsentanter for trænere og hesteejere.

- Vi føler, at vi har gjort, hvad vi kunne, men de specielle vejrforhold kunne vi desværre ikke stille noget op imod, konstaterer Michael Korfitsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.