Travlt i den fremskudte skadestue

Mange små snitskader og for fulde mennesker

Foto: Claus Søndberg <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

AALBORG:Den fremskudte skadestue ved Kildeparken og Ansgars Kirken i Aalborg var lørdag eftermiddag et velbesøgt udflugtsmål for en del af de mange tusinde deltagere i karnevalet i Aalborg.

Omkring 228 mennesker var blevet behandlet på den fremskudte skadestue klokken 20, fortæller ledende overlæge Marianne Toftegaard, Aalborg Universitetshospital.

Mange har skåret sig på glasskår fra de mange flasker, som bliver slået itu, tabt eller kørt i stykker på ruten med optoget, oplyser læge Esben Sejer Pedersen.

Mange til afrusning

Derudover fik skadestuen mange ind, som er blevet for fulde og/eller er påvirkede af narko. Derfor var der også travlt i teltet til afrusning af folk.

- Men der har ikke været meget alvorlige skader, fortæller Marianne Toftegaard.

- Vi har haft to personer inde, som har fået skader af en sådan grad, at vi måtte køre dem på skadestuen på Aalborg Universitetshospital.

Hun roser indsatsen i den fremskudte skadestue, som betyder, at traumecentret på selve hospitalet kan melde om en mere rolig dag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden