Tre AaB-fans fik bøder

Fyrede fyrværkeri af på vesttribunen

Susie Skov
Tre AaB-fans fik bøder i forbindelse med affyring af fyrværkeri i forbindelse med AaB’s hjemmekamp mod FCK. Foto: Claus Søndberg
Politi 14. september 2014 10:26 - Opdateret 14. september 2014 11:02

AALBORG: I forbindelse med lørdagens opgør mellem AaB-FCK kan Nordjyllands Politi notere fire sager, for også omkring kampstart måtte ordensmagten på banen.

På vesttribunen blev der nemlig fyret fyrværkeri af, og tre mandlige AaB-fans blev efterfølgende sigtet og modtog bøder for at overtræde fyrværkeriloven. Det drejer sig om tre mænd på henholdsvis 23, 21 og 19 år.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

- Ellers var der lidt spredt tumult inde på stadion mellem nogle fans og kontrollørerne, men det resulterede ikke i noget politimæssigt. Fem personer blev bortvist fra stadion, fortæller vicepolitiinspektør Poul Severinsen fra Nordjyllands Politi.

Efter kampen blev to politimænd skadet i forbindelse med, at FCK-fans kastede jernbeslag mod dem.

- Kollegerne kom ikke alvorligt til skade, men sagerne undersøges nærmere, og umiddelbart er der gode chancer for at finde en gerningsmand, fastslår Poul Severinsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...