Fodbold

Tre Aalborg-hold i damejunior-divisionen

AALBORG:I Aalborg DHs seneste kampprogram udtrykker Aalborg DHUs dameynglingetræner Robert Mørkegaard Gertsen beundring i forbindelse med kvalifikationerne til den jyske damejunior-division. - Det er nærmest ekstremt med talentarbejdet i samarbejdsklubberne. Der må være gjort noget rigtigt i alle klubber, siden vi i Aalborg-området nu kan præsentere hele tre juniordivisionshold (Aalborg DHU, Aalborg KFUM og Visse IF, red.), skriver han. Svære kvalifikationer Alle tre junior-mandskaber har været ude i svære kvalifikationer, og de to er havnet i samme pulje. Det er Aalborg DHU og Aalborg KFUM. Netop disse to åbner turneringen torsdag aften i Gigantium. De andre i puljen er Fredericia HK 1990, HEI/Skæring, Silkeborg IF og Skive fH. Visse IFs premierekamp er henlagt til Gughallen søndag 7. oktober. Her får Visse-juniorerne Kolding IF som modstander. Siden skal Visse prøve kræfter med Team Ikast Håndbold, Team Tvis Holstebro, Viby IF og SINES Sportsklubber, der har hjemme i Klosterhallerne i Løgumkloster. I Jydsk Håndbold Forbunds regie er 18 damejuniorhold fordelt i tre puljer, der afvikles som dobbelturnering inden jul. De to bedst placerede i hver pulje overgår til Liga Vest. Nummer ét og to i henholdsvis Liga Vest og Liga Øst, sommer dækker Sjælland og Fyn, sikrer sig adgang til et afsluttende stævne om DM-guld.brula