Tre al-Queda-medlemmer anholdt

BAGDAD:De irakiske myndigheder har anholdt tre personer, som mistænkes for at være ledende medlemmer af terrorgruppen al-Queda. Det gælder blandt andet gruppens såkaldte forsvarsminister, oplyser det irakiske forsvarsministeriums talsmand søndag. De anholdte er to brødre, som menes at stå bag terrorangreb i provinsen Diyala i det centrale Irak, oplyser talsmand, generalmajor Mohammed al-Askari. Brødrene - Jaabar og Qadoori Radhi Khamis al-Zaidi - blev arresteret i den nordlige by Tikrit i det irakisk-kurdiske område, hvor de menes at have boet.Samtidig anholdt irakiske soldater ISI's såkaldte forsvarsminister, Saleem Khalid al-Zawbayi. Anholdelsen skete torsdag syd for Bagdad. Zawbayi mistænkes for at stå bag et selvmordsangreb, som den 18. juli dræbte 45 mennesker og sårede 46 andre i byen Radwaniyah vest for Bagdad. Angrebet var rettet mod militsfolk, som bekæmpede al-Queda, da militsfolkene fik udbetalt deres løn. /ritzau/AFP/