Tre anholdt i forbindelse med Najaf-bombeangreb

NAJAF: Amerikanske styrker og irakisk politi har anholdt tre personer i forbindelse med det bilbombeangreb, der fredag dræbte en ledende, shiitisk præst og snesevis af hans tilhængere, oplyste en ledende, amerikansk officer lørdag. Straks efter bombeangrebet fredag i den hellige by Najaf, overdrog lokale indbyggere to mennesker til de amerikanske styrker, oplyser oberstløjtnant Chris Woodbridge til det britiske nyhedsbureau Reuters. De lokale fattede mistanke til de to, der var fremmede i området. Irakisk politi har også anholdt en mistænkt, der vil blive udleveret til de amerikanske styrker, sagde Woodbridge. /ritzau/Reuters