Mosbjerg

Tre arrangementer tilbage i godteposen

MOSBJERG: Mosbjerg-Tolne Pensionistforening har stadig aktiviteter tilbage på årets program, selv om det tynder lidt ud i arrangementskalenderen. Tre sammenkomster er tilbage inden årsskiftet, og den første holdes 12. november, hvor der er besøg af Bio Teknik, der demonstrerer Pulserende Magnetfelt Terapi. Her vil de fremmødte blandt andet få mulighed for at blive testet for astma, søvnbesvær og smerter. Vil man deltage, skal man melde sig til senest 5. november, og det kan ske via skema, som er placeret på ældrecentret. 26. november er det blevet tid til årets sidste bankospil, mens 2002 rundes af med grønlangkålsfest 10. december, som man ligeldes skal tilmelde sig. Denne aften vil programmet for første halvår af 2003 også blive omdelt. tn