Trafikulykker

Tre biler i færdselsuheld

AARS

Hele tre biler blev involveret i et færdselsuheld i Aars mandag aften. Uheldet, der skete klokken 20.45, skyldtes, at en 75-årig kvinde fra Aars ikke overholdt sin vigepligt. Hun kom kørende ad Markedsvej mod nord og kørte ud på Sdr. Boulevard uden at stoppe og se sig for. Der stødte hun ind i en bil, der blev ført af en 44-årig mand fra Suldrup. Denne bil stødte ind i en tredje, som blev ført af en 22-årig mand fra Aars. To af de tre bilister blev kørt på skadestuen med lettere skader og til observation for piskesmæld.