Tre biler i uheld ved Østerild

Tre kvindelige bilister måtte omkring sygehuset til et tjek for skader efter voldsomt sammenstød

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

ØSTERILD:Aalborgvej lidt vest for Østerild var i et par timers tid spærret lige ved Kløv Møllevej efter et voldsomt færdselsuheld sent onsdag eftermiddag.

- Tre biler var involveret i uheldet. En 35-årig kvinde kom kørende mod nordøst ad Aalborgvej. Hun kom af ukendte årsager over i den forkerte vejbane. Her snittede hun en modkørende bil ført af en 21-årig kvinde, som mistede herredømmet over sin bil, der endte på taget i en grøft, forklarer vagtchef Carsten Henriksen, Midt- og Vestjyllands Politi.

- Den 35-årige tørnede derefter frontalt sammen med Ford Ka ført af en 53-årig kvinde. Og alle tre kvinder blev kørt på sygehuset til et tjek for deres skader, men umiddelbart var der ikke tale om de store skader, oplyser vagtchefen.

Politiet ledte mens oprydningen stod på trafikken udenom uheldet, der spærrede Aalborgvej totalt. Vejen var ryddet igen ved 19.30-tiden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.