EMNER

Tre bliver til én

Ny forening får 150 medlemmer.

Erik Nielsen er nu formand for omkring 150 medlemmer efter sammenlægningen med grænseforeningerne i Brovst og Aabybro. Arkivfoto: Torben Hansen

Erik Nielsen er nu formand for omkring 150 medlemmer efter sammenlægningen med grænseforeningerne i Brovst og Aabybro. Arkivfoto: Torben Hansen

Sønderjysk Forening for Hvetbo Herred går sammen med grænseforeningerne i Aabybro og Brovst. Eller rettere: De to små foreninger i Aabybro og Brovst er optaget i den store Sønderjyske Forening. Det var et af hovedemnerne på generalforsamling i Sønderjyske Forening for Hvetbo Hered i sognegården i Saltum. Foreningerne i Aabybro og Brovst kører lidt på vågeblus. Den ny forening får omkring 150 medlemmer. Hvetbo-foreningen har alene 116 medlemmer, mens de to andre tilsammen har godt 30. - Årsagen til, at vi har betydeligt flere medlemmer er, at vi går fra dør til dør, når der skal opkræves kontingent, siger Erik Nielsen, Ø. Rendbæk, der er formand for Sønderjyske Forening i Hvetbo Herred. - Får man et girokort, er man mere tilbøjelig til at glemme at betale kontingentet, siger han. Erik Nielsen kunne i sin beretning fortælle om et roligt år. Han beklagede, at den tyske stat har valgt at skære voldsomt i tilskuddet til de danske skoler i Sydslesvig. Samtidig glædede han sig over, at det danske mindretals parti, SSV, har fået overborgmesterposten i Flensborg. 2. og 16. juli kommer de sydslesvigske feriebørn til landet. Sidste år var der godt en snes i Vendsyssel, heraf tre i Pandrup-området.