Tre butikker udvider i ét stort hug

Storegade-butikkerne Oliver, Step In og Butik Pyndi udvider bagtil

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bagsiden af ejendommen knopskyder for at give plads til butikkerne Oliver, Step In og den tidligere Butik Pyndi. For mange år siden lå den gamle borgerskole der, og pladsen, der bliver bygget på, var i sin tid skolegården. Foto: Peter Mørk

Da Thy Ejendomsselskab for et par år siden købte Storegade-bygningen, som huser Oliver, Step In og Pyndi, bød muligheden sig for at udvide de tre butikker i en samlet arbejdsgang. Tilbygningen sker bagtil, og omkostningerne afholder ejendomsselskabet, hvilket betyder, at de tre butikker får en lidt større husleje. Håndværkerne gik i gang i marts, og byggeriet forventes at stå færdig ultimo august eller primo september i år. Indehaveren af Oliver, Henrik Christensen, har længe ønsket sig mere plads, og det samme ønske gav både den tidligere indehaver af Pyndi, Heidi Jepsen, og indehaveren af Step In, Dorthe Andersen, også udtryk for. Hverken Oliver eller Step In har set sig nødsaget til at inddrage plads til håndværkerne. Begge butikker har under hele byggeriet haft den samme plads som altid. Læs hele artiklen i Thisted Dagblads mandagsudgave