Tre dage i skoven med naturfilm

Workshop i naturskolen og masser af naturfilm i Kinorevuen

Jakob Lage
Deltagerne har på tidligere workshop lært at der skal en handling til, for at gøre naturfilm spændende. Arkivfoto
Rold 1. september 2010 20:00

Før og efter Rold Skov Film Festival 2010 lørdag, er der workshop for naturfilm fredag og søndag. Skillingbro Naturskole i Rold Skov er rammen om workshoppen og er arrangeret af Dansk Naturfilmforening i samarbejde med Norsk Naturfilmforening og Naturfilmarna, Sverige. Lørdagen er viet fremvisninger i Kinorevuen og slutter om aftenen med Film i Skoven ved St. Økssø. Festivalen har besøg af otte af skandinaviens bedste naturfilmmagere, nemlig Adam Schmedes, Armin og Birgitta Mück, Arne Nævra, Asgeir Helgestad, Jan Tandrup, Kurt Skoog, Staffan Widstrand og Svante Lysén. De giver også deres viden om at skabe naturfilm til bedste på workshoppen i naturskolen. Det handler om hvordan man bygger en film op, laver et manuskript, fortællestil og fortælleteknik. I løbet af søndagen vil Christian B. Hvidt demonstrere mulighederne ved at benytte en fjernstyret helikopter med et camera monteret.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...