Tre dage i streg med minke(r)ne

STREG:Findes der noget værre end at tro, at man har ret - og det så viser sig ikke at være tilfældet? En læser, Marianne Adamsen fra Aalborg, ikke bare studser, men stejler over brugen af "tre gange i streg" i stedet for "tre gange i træk". Det må da være en fejl, tænkte hun. Indtil hun stødte på et svar fra Dansk Sprognævn (på hjemmesiden www.sproget.dk): "I traditionelt rigssprog hedder det "hun sov 12 timer i træk". Men udtrykket "i streg" findes også. Det er ikke med i moderne betydningsordbøger, men nævnt i "Ordbog over det danske sprog" (1944) med betydningsforklaringen "på én gang, uden ophold". Ordbogen oplyser, at der er tale om dialektalt udtryk", skriver Jørgen Nørby Jensen, der tvivler på, at "i streg" i vore dage er begrænset til jysk. Man kan med andre godt sige "i streg" i stedet for "i træk" - selv om det kan få andre til at studse og/eller stejle. I øvrigt bruger nogle en tredje variant; "i stræk" i en sætning som "i nogle perioder var hun på børnehjemmet 24 timer i stræk". Her vil nogle nok indvende, at det lyder, som om vedkommende har ligget i stræk som led i en eller anden form for behandling (eller tortur?)... Én mink - flere muligheder En anden læser, Birgitte Meyer, er irriteret over bemærkelsesværdigt mange fejl i avisen. Hun skriver: For nogen tid siden stod der i en overskrift: "Indbrud i biler og forsøg" - og så spørger man sig selv, om det er "forsøg på indbrud i biler", eller om der er blevet udført forsøg i biler?". Et umiddelbart gæt er, at skribenten har skrevet "indbrud og forsøg på indbrud i biler" - og så er kommet til at forkorte i teksten på forkerte sted. Birgitte Meyer skriver videre: "Forleden stod der: "Minke lider på pelsfarme" - det hedder: mink og ikke minke i flertal". Ifølge Retskrivningsordbogen hedder det imidlertid en mink, flere mink/minke/minker. Der er altså frit valg mellem ikke færre end tre muligheder. Derfor kan mink i bestemt flertal også hedde både minkene og minkerne. Endelig er Birgitte Meyer faldet over en artikel om en amatørforfatter af sange, som har udtalt: "Jeg kan skrub grine af mine egne sange". Hertil skriver Birgitte Meyer: "For det første hedder det "skrup" med p. For det andet er ordet sammensat og ikke i to ord, således at der burde have stået: "skrupgrine". Helt korrekt, men som det tidligere er blevet nævnt her i Ordjyske, er dele af det danske sprog ved at falde fra hinanden, fordi mange af de sammensatte ord ikke sættes sammen, men står og råber i hvert sit ord: sammen slutning, sang forening, butiks indehaver, butiks elev, kunde grundlag, overenskomst forhandling osv. Nogle mener, at dansk er under kraftig indflydelse fra engelsk, andre, at mobilen lægger op til at lade folk opdele ord, fordi sms'en foreslår "sommer", hvis man skriver "som", men først "ferie", hvis man hopper til nyt ord og begynder at skrive noget med "fe..." - så resultatet bliver "sommer ferie". Procent og procentpoint Eyvind Peetz skriver: "I en høj alder har jeg måske glemt min børnelærdom fra regnetimerne, for det undrer mig, at medierne og finansverdenen i de seneste år er faldet for udtrykket "procentpoint". Noget er steget eller faldet med f.eks. syv procentpoint. Er der forskel på, om noget er steget med syv procent eller med syv procentpoint, eller er tilføjelsen "point" en overflødig krusedulle?" Ja, der er forskel på procent og procentpoint. Et eksempel: Hvis et parti går frem fra 20 til 30 procent af vælgernes stemmer, så er det gået 50 procent frem - for der er jo lagt 10 oven i de 20. Men samtidig er partiet gået 10 procentpoint frem. Procentpoint er ikke en smart eller kæk måde at sige procent på - det er såmænd bare betegnelsen for forskellen på to procenttal.