Hjørring

Tre dages karantæne til Vendsyssel-stopper

Mark Westergaard straffes hårdt for udvisningen i Hobro

Mark Westergaard (i hvidt) kom rigtig skidt fra kampen i Hobro. Foto: Lars Pauli

Mark Westergaard (i hvidt) kom rigtig skidt fra kampen i Hobro. Foto: Lars Pauli

HOBRO/HJØRRING:Udvisningen i overtidens af lørdagens 1-2 nederlag i Hobro koster Vendsyssel-stopperen Mark Westergaard karantæne i hele tre 1. divisionskampe.

Holdet må således undvære ham ude mod Silkeborg på søndag, hjemme mod Fredericia 13. oktober og ude mod Hobro 18. oktober.

Frustrerende kamp

Det røde kort i Hobro var kulminationen på en uheldig kamp for Mark Westergaard, der tidligere i anden halvleg havde hånd på bolden i det kriminelle felt og fremkaldte det straffespark, som hjemmeholdet udlignede på.

Udvisningen faldt for et albuesving mod Jonas Damborg, og da Mark Westergaard i forvejen var noteret for et par advarsler i tidligere kampe, har han ”opnået” så mange strafpoint, at der nu venter tre kampe i skammekrogen.

Jonas Damborg fik i øvrigt en advarsel mod Vendsyssel og har dermed samlet point til en spilledags karantæne, der skal afsones i Hobros udekamp torsdag mod Fredericia.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.