Flyulykker

Tre danskere kvæstet i norsk trafikulykke

En dansk bil skred ud nær Trysil i Norge og kolliderede med en modkørende bil. Tre er kørt på hospitalet

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

NORGE:Tre kvæstede danskere er med ambulancer blevet kørt på hospitalet efter en trafikulykke nær Trysil i Norge søndag formiddag.

Danskernes bil skred ud og ramte en modkørende bil, oplyser norsk politi.

- Føreren af bilen - en dansk mand - fik benbrud, mens en kvinde og pige har lidt psykisk skade. Men ingen er i livsfare, siger Trond Sylen, operationsleder i Hedmark Politidistrikt, til Ritzau.

Det drejer sig om en far, mor og datter, oplyser politiet.

- Den danske personbil mister kontrollen og kolliderer med en norsk bil på Trysilvejen, da den skrider ud, fortæller operationslederen.

Ulykken skete kort før klokken 10 søndag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.