Tre danskermål i 4-0-sejr til Ajax

Lasse Schöne scorede to gange og Lucas Andersen en enkelt gang, da Ajax vandt 4-0 hjemme over FC Dordrecht.

På landsholdet kæmper Lasse Schöne for spilleminutter, men i Ajax er han den ubestridte stjerne, hvilket han beviste lørdag med to mål i 4-0-hjemmesejren over FC Dordrecht i Æresdivisionen.

Schöne scorede til 1-0 og 2-0, og det endte med at blive en rigtig god dansk aften, da U21-landsholdsspilleren Lucas Andersen scorede til 4-0.

Mens både Schöne og Andersen var med i hele kampen for Ajax, så spillede Nicolai Boilesen blot første halvleg for Ajax.

De regerende hollandske mestre cementerede med sejren andenpladsen, hvor Amsterdam-klubben nu har 23 point for 11 kampe.

PSV Eindhoven, som spiller senere lørdag, topper rækken med 24 point for ni kampe.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst