Tre dræbt efter bygningskollaps i New York

69 kvæstet efter at en gaseksplosion sendte to bygninger i Harlem i grus

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Reuters, Shannon Stapleton

USA:Endnu et lig er blevet fundet, efter at to bygninger onsdag kollapsede i New York-bydelen Harlem på Manhattan.

Det oplyser de amerikanske myndigheder ifølge NBC News.

Dermed er dødstallet efter ulykken oppe på tre. 69 mennesker meldes kvæstet, mens flere stadig er savnet.

Ulykken skete onsdag morgen amerikansk tid og har efterladt området oversvømmet i murbrokker.

Den skete formentlig på grund af en gaseksplosion, bekræfter New Yorks borgmester, Bill de Blasio.

- Vi ved kun, at et gaslæk blev rapporteret cirka et kvarter før, eksplosionen skete. Brandvæsnet reagerede med det samme, men nåede ikke frem i tide. Efter eksplosionen tog det dem dog kun to minutter at komme til stedet, siger Bill de Blasio.

Ifølge New Yorks brandvæsen rykkede 250 brand- og redningsfolk ud til stedet for at slukke ild og lede efter overlevende.

Borgmesteren kalder det, der har ramt byen, for en tragedie.

- Det her er en tragedie af den værste slags, fordi der ikke var tegn på, at det ville ske tids nok til, at man kunne redde borgerne, siger de Blasio.

Blandt de sårede er mindst et barn, som blev alvorligt kvæstet. De fleste tilskadekomne har dog ikke været i livsfare.

To FBI-agenter har også pådraget sig skader, da de kørte rundt i området, da eksplosionen fandt sted, oplyser det amerikanske forbundspoliti.

Ifølge flere medier er ni personer savnet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.