Tre fængslet for gadevold

Tre unge mænd blev søndag eftermiddag varetægtsfængslet for et overfald på en 38-årig mand i Aalborg.

De tre fængslede er to 21-årige mænd fra Aalborg og en 28-årig mand fra Aars. Mindst en af dem skulle have forbindelse til Bandidos, ifølge politiet. De tre mænd blev ved grundlovsforhøret søndag eftermiddag fængslet for to uger. Politiet sigter dem for at slået og sparket en 38-årig mand fra Nørresundby, som de mødte i området Ved Stranden i Aalborgs midtby tidlig søndag morgen ved 05-tiden. Politi: Umotiveret gadevold Ifølge politiet var volden helt umotiveret. Den 38-årige mand måtte bagefter til tjek på skadestuen, men skulle være sluppet fra overfaldet uden større skader. De tre sigtede kærede straks rettens kendelse om, at de skal sidde varetægtsfængslet i 14 dage. Venter på landsretten Indtil landsretten har talt, skal de dog fortsat sidde bag lås og slå. Selv om de - ifølge politiet - har relationer til Bandidos, mener politiet ikke, at volden har forbindelse til den uro, der tidligere har været mellem bander i Aalborg.