Tre fester i Staun

Jens Smærup Sørensen ved Limfjorden. FOTO: HENRIK BO
Litteratur 29. marts 2007 06:00

ROMAN Jens Smærup Sørensen: “Mærkedage” # # # # # # Jens Smærup Sørensens bog er koncentreret om tre mærkedage: Peder Godiksens konfirmation i 1934, Emmas og Orlas sølvbryllup i 1967 og Henrik Lundbæks tresårsdag i 2003. Igennem dem oplever læseren en bondekultur i fuld blomstring i forrige århundredes begyndelse til dens undergang frem mod årtusindskiftet. Afviklingen af de tre fester fortæller også om forandringerne: fra smørrebrød med øl og snaps i forsamlingshuset over suppe, steg og is og vin til maden til den store fest ved runde borde på Hvide Hus med tilhørende overnatning. Stedet er Staun i Himmerlands nordvestlige del; gårdene er Bisgaard og Kristiansminde, egnens to store gårde, der ejes af henholdsvis Godiksen-slægten og Lundbæk-slægten. Det er deres familier og gæster, vi følger gennem festerne. Her er Peder Godiksen, der ikke føler, at der er plads til ham derhjemme. Faderen fylder det hele, gård og by, og han bryder ud og ender som engelsk krigsflyver under anden verdenskrig, før han kommer hjem og bliver leder af Flyvestation Aalborg. Søren Godiksen er sognekongen. Ham lyttes der til. Han vil, at alt skal gå videre som altid, men han får et knæk, da Peder rejser hjemmefra. Adoptivsønnen Axel Lundbæk spiller roller. Han kan ikke finde sig selv, men arbejder, overtager det ene gældstruede småbrug efter det andet og ender med en tro på, at summen af alle hans roller er ham selv. Men rodløse bliver de, efterhånden som bondesamfundets vækst- og værdigrundlag ændres. De jagter lykken i udvidelser af bedriften, ender endda med ideer om storværker i Litauen og Polen. Søren Lundbæk ryger ind i Ruth, en djærv repræsentant for kvindebevægelse og ligestillingsideologi, og de to ripper hinanden for al mandlig og kvindelig selvfølelse, så han ender med i ligestillingens navn at lade vandet på kvindevis i hugsiddende stilling! Han gifter sig med en præst og bliver højskoleforstander. De stærkeste i bogen er nok kvinderne med Emma, der er gift med den forsagte Orla, der aldrig kan få sig taget sammen til at sige noget, som den fremmeste. Og den lamme Ellen, der pludselig helbredes. Hun repræsenterer i modsætning til de andre den poetiske opfattelse af livet, og hendes liv fuldbyrdes, fordi hun finder tilværelsens fylde ved at ofre sig for en sag i Afrika og ender med at iagttage to legende negerbørn i den lille landsby. Det er det topmålte under, og ind i den bevidsthed flettes hendes viden om, at alt har sin tid. Da føler hun, at hun eksisterer. Stilen er naturligvis mere episk end lyrisk, men den indeholder vældige lyriske passager, bl.a. denne, som svarer så nøje til Ellens sidste oplevelse: “Der var kun himlen over dem, og jorden under dem, og et stadig mere glødende lys fra en stadig større sol over fjorden i vest. Andet var der ikke, og det var som en lille evighed, og i næste øjeblik allerede som noget de altid ville huske.” Og humoren har sin plads: Læsesvage Peder skal til konfirmationen og overhøres i kirken. Han kan ikke sine bud, men den venlige præst vil hjælpe ham igennem: “Hvad er i grunden det eneste, Gud forlange af os?” Og så ved Peder, hvad han skal svare: “Vi skal passe vore høveder!” Men gennemgående er det folks tanker, der gengives, sjældent direkte, men indirekte, og det svarer fint til sindet, for det er ikke folk, der buser ud med deres meninger. De er forsigtige; de skulle jo nødigt blamere sig. Romanen er ikke blot en beskrivelse af, hvorledes livet på landet ændres: mindre folkehold giver mere forfaldne gårde, butikkerne forsvinder, håndværkerne bliver for dyre til lokal brug, så man bygger selv på lavest brugbare niveau. Den er også en beskrivelse af den rodløshed, der griber de unge, der søger bort fra den jordbundne hjemstavn. De er mere rodfæstede, end de vidste. Denne roman fortjener stor opmærksomhed. Det er en vemodig bog, på en måde så rodfæstet i den sorte danske muld og med en uvilje over at se, hvordan de menneskelige personligheder efterhånden forsvinder, fordi mennesker tilpasser sig tidens strømninger - de lader sig udglatte. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk [ Jens Smærup Sørensen: “Mærkedage” 426 sider, 299 kr.GyldendalUdkommer i dag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...