EMNER

Tre festivaler for meget af det gode

Al ære og respekt for det kæmpestore stykke ofte frivillige arbejde, der ligger bag at skabe et par musikalske træf som Nibe Festival og Skagen Festival i disse dage. I en tid med en nærmest endeløs strøm af tilbud om at blive adspredt og underholdt skal der stadig mere til for at fastholde og til tider udvide publikumskaren. Der skal imidlertid nok være de nordjyder, der ærgrer sig over, at de ikke kan nå at komme til begge festivaler. Og at de to begivenheder til overflod falder sammen med en tredje, Roskilde Festival, ofte kaldet "alle danske festivalers moder". Uanset hvem der må - eller vil - rykke sig i forhold til hvem er det næppe så hensigtsmæssigt at placere hele tre festivaler i én og samme weekend.