Aalborg

Tre fly fra Aalborg aflyst

Ikke-nødvendige rejser til Tyrkiet frarådes

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:SAS kommer ikke til at sende fly fra Danmark til Tyrkiet lørdag. Det oplyser det skandinaviske flyselskab til nyhedsbureauet NTB i kølvandet af et formodet militærkup i Tyrkiet.

SunCharter, der flyver fra Aalborg Lufthavn, skriver på sin hjemmeside, at selskabet i samarbejde med SAS valgte at aflyse et fly til Alanya lørdag morgen.

Det begrundes med situationen i Tyrkiet, og at Udenrigsministeriets Borgerservice har ændret rejsevejledningen for Tyrkiet, så alle ikke-nødvendige rejser frarådes indtil videre.

Af Aalborg Lufthavns hjemmeside fremgår det desuden, at et fly med Turkish Airlines klokken 14.55 er aflyst, og det samme gælder et fly til Antalya med Jet Time klokken 17.15.

Et Turkish Airlines-fly, der skulle være ankommet til Aalborg fra Istanbul klokken 14, er også aflyst, og så meldes der om forsinkelse på et SAS-fly fra Alanya, der ellers skulle være landet 15.05.

Også rejseselskabet Star Tour har valgt at aflyse sine fly til Tyrkiet lørdag. Der er tale om fem afgange, oplyser pressechef Nikolai Johnsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.