EMNER

Tre flyselskaber i fremgang

AALBORG:Flyselskabet SAS øgede i oktober sit passagertal med knap syv procent. I alt 160.000 flere fløj med selskabet. Dermed nåede man op på omkring 2,5 millioner rejsende. Også konkurrenten Cimber Sterling kan melde om positive trafiktal. Antallet af passagerer steg med 24 procent i oktober i forhold til oktober 2009. Lavpriskonkurrenten Norwegian meldte ud, at selskabet har haft en vækst på 21 procent i antallet af passagerer i oktober. /ritzau/