Tre fritidsfiskere kæntret

Aalborg 25. september 2002 21:25

NR. LYNGBY: Det var et held, at ingen kom noget til, da tre fritidsfiskere kæntrede ved tredje revle ud for Nr. Lyngby onsdag aften omkring kl. 18. En stor bølge fyldte den 17-fods store glasfiberjolle med vand på et øjeblik, og alle tre røg overbord, da jollen vippede rundt. De tre fiskere, der alle kommer fra Brønderslev, havde dog redningsvest på, og de var selv svømmet i land, da en politipatrulje ankom til stranden. Både redningshelikopter fra flyvestation Aalborg samt redningsbåden fra Hirtshals blev rekvireret, men vendte om igen, da politiet kunne konstatere, at de tre fiskere var i god behold men dog noget forfrosne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...