Tre gæster bortvist fra festival

Tre gæster har fået klippet armbåndet på grund af stoffer og aggressiv adfærd

Camilla Pehrson Frederiksen
Foto: Nicolas Cho Meier
Nibe 1. juli 2016 10:23 - Opdateret 1. juli 2016 18:08

NIBE: Indtil nu er Nibe Festival ifølge Nordjyllands Politi forløbet fredeligt. Der har dog været enkelte urolige episoder. Indtil nu har tre gæster fået klippet deres armbånd og er blevet bortvist.

Hos to af gæsterne fandt politiet euforiserende stoffer. Stofferne blev konfiskeret, og armbåndene klippet.

En tredje gæst opførte sig truende og aggressiv overfor vagterne, og da han fik frataget sit armbånd, blev han så vred, at politiet måtte anholde ham og lade ham overnatte i detentionen.

Desuden har der været en enkelt sag om vold, der udviklede sig fra et skænderi om et cigaretskod til et knytnæveslag i ansigtet.

Her fik en backstage-medarbejder pludselig et knytnæveslag i ansigtet af en mand, han aldrig har set før, fordi han havde smidt et cigaretskod på gaden.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...