Musik

Tre gange sved på panden

KONCERT Dial Zero Leisure Alaska The Breakers Er der varmt herinde, eller er det bare os? Det spørgsmål kunne de hårdtarbejdende medlemmer i Dial Zero, Leisure Alaska og The Breakers med rette fyre af, mens de storsvedende og med ungdommelig energi gjorde deres bedste for at sprænge rammerne på Skråens caféscene og nå ud til publikum. Ikke at det var svært at få kontakt. Vi var vel omkring 20, der havde valgt at bruge torsdagen på god, gammeldags rock, og jeg tør ikke engang regne på, hvor mange betalende gæster dét er, når lydfolk og de to ikke-spillende bands er trukket fra. Setuppet var med andre ord intimt. Som øjeblikkets mest hypede af det tre fik Dial Zero lov til at være hovednavn, og deres potente blanding af punk og grunge gav et basalt spark i mellemgulvet, men formåede i øvrigt ikke at overraske. Eksplosionen og viljen til at bryde muren var ellers klart til stede. Sværere så det imidlertid ud med originaliteten, hvor forbillederne hele tiden trængte sig på i melodier og Christian Bastians primale vokal. Faktisk lød enkelte af sangene som uforfalsket Nirvana-light. Ærgerligt, for showmanshippet er finpoleret, og med lidt bedre sange kan der være noget stort i vente fra Dial Zero inden for de nærmeste år. Mere på spil var der hos Leisure Alaska, der som det eneste af aftenens bands stadig har deres debutalbum til gode. Men det skulle være på vej - og tak for det, for Leisure-drengene leverede torsdag et flyvefærdigt sæt med medrivende temposkift, god dybde i musikken og flere lag i Bjarke Søballes stemme. Bandets sange er knap så kommercielt udstykkede som Dial Zeros, men står langt skarpere i modet til at afsøge grænserne - og fortsat med så meget intensitet, at der på et tidspunkt faktisk dryssede puds ned fra loftet! Det underdrejede rockudtryk minder en del om et andet godt dansk band, nemlig Kitty Wu, der ligesom Leisure Alaska ikke er bange for at opbygge et ordentligt klimaks. Det fastholdt publikum. Vi fik ganske enkelt vanskeligt ved at ryste dem af os. Tempoet var til gengæld helt oppe i det røde felt det meste af tiden for The Breakers, som i bogstaveligste forstand dansede rundt i caféen først på aftenen. Det gennemtrængende dagslys fra vinduerne og det lave publikumsantal gav hårde odds, men Breakers valgte at arbejde sig ud af modstanden i stedet for at grave sig ned – symboliseret ved de utallige, hidsige transpirationsperler, der fløj rundt på scenen. Fra ivrigt poserende forsanger Toke Nilsted til supergroovy Mikkel Hald på trommerne og tilbage igen. Med sangkataloget solidt funderet i 60'erne skabte Breakers en habil fest, godt afleveret og toppet af guitaristen, der – rock'n'roll!! – til sidst hoppede op på det nærmeste cafébord og gav den gas. Så sved på panden og plusser for attituden hele vejen rundt. Men da sidste tone havde ringet ud, var det Leisure Alaskas afmålte snerren, der stod klarest i erindringen. Rasmus Hougaard kultur@nordjyske.dk Dial Zero, Leisure Alaska og The Breakers. Skråen, Aalborg. torsdag aften.