Tre glade fodbolddage i Valsgaard

} INDEFODBOLD: Tre glade fodbolddage i Valsgaard Hallen udløste en enkelte førsteplads til arrangørerne fra ROV. Klubbens puslinge årgange 96 gik til til tops, og der vankede sølv til miniput-94 hos både piger og drenge samt til mikroerne fra 1998/99. Puslinge årgang 1997 sluttede som nummer tre, mens ROVs miniput-95 endte på en fjerdeplads. Danske Bank Cup med 500 fodboldpiger- og drenge fordelt på 70 hold kunne desuden glæde sig over flot forældreopbakning på lægterne. } VISKINDE: Peter Viskinde, musiker, bolterer sig også med farver. I eftermiddag har Kulturhuset ferbnisering på hans maleriudstilling, som kan ses hele næste uge med. } KEGLEBILLARD: Steen Laursen, Tinghøj Billardklub, var meget tæt på at blive jysk mester i keglebillardens E-klasse. Men han måtte nøjes med bronze. Tre spillere stod med fire matchpoint, hvorefter det samlede gennemsnit afgjorde placeringerne. Her stod Steen Laursen svagest, og det ærgrede Tinghøj-spilleren: - Jeg vandt jo de to første kampe og stod faktisk til at vinde finalen inden den sidste match. Desværre gik jeg "kold", idet en hvid bal ved det ene hul ikke kom med i spil i en del indgange. Det sænkede mit gennemsnit. Det havde givet sølv, hvis jeg havde valgt at ofre en indgang på at få denne bal med i spil, erkender Steen Laursen. Han besejrede både den senere mester, Niels Skriver Rasmussen, og Kurt Høholt Jensen, Sindal med henholdsvis 6,45 og 6,06. Laursens sidste indsats trak hans samlede gennemsnit ned på 4,97. Mod 5,95 og 5,45 til JMs nummer 1 og 2.