Tre gode råd om vildtfodring

Efterhånden er der kommet fokus på fodersituationen hos fugle og andet vildt

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anton Linnet er vildtkonsulent hos Skov- og Naturstyrelsen, Thy. Han foreslår afrydning af marker med harve eller en planke i kæder og fældning af træer for at skaffe foder til vildtet, f.eks. fasaner og harer. Hvad angår fuglene i øvrigt, så skal man gøre op med sig selv, om man er indstillet på at fodre vinteren igennem, siger han. For er man først begyndt at fodre, dør fuglene, hvis man holder en pause, fordi man er på ferie. Foto: Peter Mørk

Situationen for vildtet er endnu ikke faretruende, mener vildtkonsulent Anton Linnet, Skov- og Naturstyrelsen, Thy. Men alligevel er der grund til at se på, hvad man kan gøre, især for det såkaldte standvildt som f.eks. agerhøns og harer, siger han: - Jeg vil gerne opfordre til, at alle landmænd tager traktoren og kører en tur på de marker, hvor snelaget er tyndt - gerne med en harve eller måske bare med en planke i et par kæder. Så bliver der rodet op i sneen, man kommer ned til jorden eller græsmarken, og det vil give dyrene nogle muligheder for at finde føde. Især bliver dette vigtigt, hvis vi nu - som det ser ud til - får en tid med skiftevis tø og frost, for så dannes der en hård skorpe på sneen, som dyrene ikke selv kan komme igennem, siger Anton Linnet.