Tyverier

Tre indbrud på en dag

Politiet efterlyser sort VW Passat

Arkivfoto

Arkivfoto

VODSKOV:Nordjyllands Politi efterlyser en sort VW Passet stationcar, som kan have forbindelse med to indbrud og et formodet indbrud tirsdag i den østlige del af Aalborg Kommune.

- Vi leder efter den sorte VW Passat, som er monteret med stjålne nummerplader, siger vicepolitikommissær Ole Jensen.
Nummerpladen hedder FE 93.573 og er stjålet i Aalborg Øst.

Skræmt væk igen

Bilen er set tirsdag, da den svingede ind på en grund på Kystvejen i Hou.

En person steg ud af bilen, men da der også kom en person ud af huset, skyndte bilen med de to mænd sig væk igen.
Bilen kan muligvis også sættes i forbindelse med et indbrud i en beboelse på Vodskovvej ved Vodskov.

Stjal designermøbler

Der blev brudt et køkkenvindue op i tidsrummet klokken 8 til 14.15 og stjålet PH-lampe, Piet Hein bord, smykker og computer. Desuden blev der samme dag begået endnu et indbrud på Aslundvej ved Vester Hassing.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.