Tre karnevalsdeltagere i livsfare

Tre karnevalsgæster er lagt i respirator, efter at de blev fundet bevidstløse. Narkotika kan være årsagen.

Karneval i Aalborg her uden for Kildeparken. Ambulancerne kørte i pendulfart til Kildeparken. Foto: Henrik Bo

Karneval i Aalborg her uden for Kildeparken. Ambulancerne kørte i pendulfart til Kildeparken. Foto: Henrik Bo

Tre karnevalsgæster er lagt i respirator, efter at de blev fundet bevidstløse. Endnu kan Aalborg Sygehus ikke oplyse, hvad de tre har indtaget. - De var ikke i stand til at trække vejret selv, da de kom ind, og derfor blev de lagt i respirator. Det er for tidligt at fastslå, hvad der er tale om, men der er rygter om ecstasy, kokain og fantasy, siger ansvarshavende sygeplejerske fra modtagelsen på Aalborg Sygehus, Helle Haugaard. På grund af usikkerheden omkring stoffet har det derfor endnu heller ikke været muligt at finde en modgift. Ifølge Helle Haugaard er der givet modgift, men det har endnu ikke virket. Yderligere er to karnevalsgæster blevet indlagt, men også her er det for tidligt at sige, hvad de har indtaget. - Her kan der være tale om stoffer, men det kan også være alkohol, siger Helle Haugaard.