Tre lokale danmarksmestre

Klitmøller-deltagerne indtog de øverste pladsen i både wave og freestyle

Vejret, altså især vinden og dermed bølgerne, udviklede sig aldrig rigtig som håbet i weekenden, hvor Dansk Brætsejlerunion afviklede danmarksmesterskaber i det nordvestjyske. Oprindelig planlagt ved Klitmøller, men i realiteten kom surferlejren aldrig væk fra Roshage, hvor man søndag formiddag opgav at afvikle de sidste konkurrencer. - Vi har ventet rigtig meget på vinden i de her dage, fortalte Kenneth Danielsen, Klitmøller, som blev udråbt til danmarksmester i freestyle på point efter de forudgående konkurrencer. For selve dm i freestyle blev aflyst. Til gengæld sejlede han sig til andenpladsen i wave: - Torsdag kom vi i gang over middag, men fredag var der slet ingen vind. Lørdag ventede og ventede vi så, og sidst på eftermiddagen fik vi lidt gang i konkurrencerne, men måtte så igen afblæse. Søndag morgen mødte vi klokken otte, og halv ni var de første på bølgerne. Men så begyndte vinden igen at tage af, og til sidst måtte vi aflyse resten. Læs mere i Thisted Dagblad mandag