Tre mål annulleret via video

VOJENS:I lørdagens pokalfinale i AL Bank Cup i ishockey blev tre SønderjyskE-scoringer anerkendt af kampens dommere, men sekunder senere underkendt af ishockeyunionens videodommer. Det er aldrig sket før i en ishockeykamp i Danmark, at tre mål er blevet underkendt. Og det fik da heller ingen betydning for kampens resultat, for SønderjyskE vandt over Rungsted med klare 7-2 alligevel. Videodommersystemet benyttes i alle det internationale ishockeyforbunds store mesterskaber. I Danmarks benyttes det i de ligakampe og pokalkampe, der tv-transmitteres af TV2 Sport. Videodommeren følger kampen i OB-vognen og giver besked direkte til speakerboksen, hvis han ønsker at se en tvivlsom scoring i langsom gengivelse og fra forskellige vinkler. Kampens to hoveddommere må ikke sætte kampen i gang, før videodommeren har set situationen grundigt igennem og afgjort, om der er mål eller ej. Under slutspillet i AL-Bank Ligaen vil der blive benyttet videodommer i alle kampe, der vises i tv. mingo

Forsiden