Tre mænd anholdt efter natlig politijagt

Tyveknægte taget på næsten fersk gerning efter indbrud i Støvring.

Alarmen gik onsdag kl. 1.00 hos AT Blomster og Havecenter i Brovst. Arkivfoto

Alarmen gik onsdag kl. 1.00 hos AT Blomster og Havecenter i Brovst. Arkivfoto

To hundepatruljer og en almindelig patrulje fra Nordjyllands Politi var lidt før midnat natten til torsdag på hårdt arbejde i Støvring. Her havde politiet fået anmeldelse om, at tyve var på spil på Mastrupvej. Tyvene stjal blandt andet en trailer, to hækkeklippere og en buskrydder, men det lykkedes i første omgang anmelderen at tilbageholde den ene tyv. Stak af til fods Inden politiet nåede frem var han dog undsluppet til fods, og derfor måtte hundepatruljerne på arbejde. De fandt også spor, men i første omgang ikke tyven. Imens havde en patrulje, der kørte runde i Støvring-området, spottet den bil, som tyvene var kørt fra gerningsstedet. Heri sad to mænd, som blev anholdt. - Da betjentene så ransagede den adresse, som de to mænd er tilknyttet, fandt de yderligere tyvekoster i form af blandt andet trailere, hvor stelnumrene var fjernet. Så de tre har nok flere indbrud på samvittigheden, vurderer vagtchef Per Jørgensen Nordjyllands Politi. Den tredje mand Efter lidt afhøring af de to fik politiet navnet på den tredje gerningsmand, som så kunne anholdes. - Vi har formentlig ikke nok til at få de tre i grundlovsforhør. Men de bliver da sigtet for flere indbrud, siger vagtchefen, der kalder anholdelserne for godt solidt politiarbejde.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.