Tre mænd anholdt for mulig voldtægt
Kvinde siger hun blev udsat for sexmisbrug i Hjørring natten til søndag
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:46
HJØRRING: Tre mænd er anholdt og sigtes for mulig voldtægt af en kvinde i Hjørring natten til søndag.
Ifølge politiet havde kvinden kontaktet en person på gaden i Hjørring midt om natten, og personen ringede derefter til politiet. Det skete søndag ved 03-tiden.
Politiet rykkede derefter ud og anholdt mændene på en adresse i Hjørring.
Søndag morgen var de tre mænd endnu ikke afhørt, og derfor kan politiet ikke oplyse, hvordan de forholder sig til sigtelsen om sexmisbrug af kvinden.
Ved 09-tiden søndag morgen havde politiets jurister endnu ikke vurderet, om der er grundlag for at fremstille de tre mænd i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Opdateres.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.