Tre mænd solgte et halvt ton hash og sendes i fængsel

Retten i Kolding har tirsdag idømt tre mænd op til 3,5 års fængsel for at handle med store mængder hash.

hash Foto: Free/Colourbox

hash Foto: Free/Colourbox

Handel med omkring et halvt ton hash har tirsdag kostet tre mænd fængselsstraffe på op til tre et halvt år.

Retten i Kolding har dømt de tre mænd på mellem 44 og 48 år for at have solgt i alt 495,1 kilo hash videre til en større personkreds mellem begyndelsen af 2011 og september 2014.

Morten Bødker, som er kendt for at være medlem af rockergruppen Hells Angels i Randers, fik tre års fængsel. Ifølge anklagen var det ham, der instruerede de to andre til at videresælge stofferne, som de blandt andet opbevarede i Vejle.

Også Heinrich Prøsch blev idømt tre års fængsel, mens Tim Lundgren Jakobsen som den eneste blev idømt tre år og seks måneders fængsel.

Han var da også anklaget for flere andre ting. Blandt andet havde han været i besiddelse af en halvautomatisk pistol, noget kokain og en mindre mængde hash.

De tre mænd har valgt at modtage dommen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.