EMNER

Tre menighedsråd vil fusionere

På særskilte møder var alle fremmødte enige om sammenlægning til december.

Sognepræst gennem de sidste 18 år i de tre kirkesogne, Herluf S. Christensen, fik idéen til en sammenlægning for et år siden.
Arkivfoto: Michael Bygballe

Sognepræst gennem de sidste 18 år i de tre kirkesogne, Herluf S. Christensen, fik idéen til en sammenlægning for et år siden. Arkivfoto: Michael Bygballe

Står det til de tre menighedsråd for Stenild, Rørbæk og Grynderup sogn, så skal de tre råd fra december lægges sammen til en fælles med ni medlemmer. De enkelte medlemmer af folkekirken i de tre sogne er netop på tre særskilte menighedsrådsmøder blevet spurgt om deres holdning til spørgsmålet, og alle knap 50 fremmødte støttede 100 procent op bag forslaget. Fusionen kan dog kun realiseres med en dispensation fra Kirkeministeriet, fordi menighedsrådene ønsker tre repræsentater fra hvert kirkesogn i det nye fælles råd. Ansøgningen herom er derfor nu på vej til ministeriet via provstiudvalget og biskoppen. ole.jensen@dnordjyske.dk