Tre mindre klubber i samarbejde

Fremmødet til forældremødet i Lunden var pauvert, men der var bred opbakning til at genoptage SIV-samarbejdet om ungdomsfodbold.

Der var bred enighed om at genoplive SIV-samarbejdet.

Der var bred enighed om at genoplive SIV-samarbejdet.

Efter en pause på to år er de tre klubber, Vester Hjermitslev Boldklub, Ingstrup Sportsforening og Saltum Idrætsforening, nu blevet enige om at samarbejde om hele ungdomsafdelingen. Formand for SIF, Lissen Mortensen, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. De tre små foreninger er ifølge formanden ikke i stand til selv at stille hold i ungdomsrækkerne. Hun kunne oplyse, at selv ved en sammenlægning vil de ikke være i stand til at mønstre et eneste 11-mandshold, men omvendt vil det være muligt at stille hold i U-9, U-11, U-13, U-15 og U-12 piger. Derudover venter man sig meget af samarbejdet med JIF om U-17 og U-19. De tre klubber er bekendt med mindst 70 spillere og med ikke mindre end over 330 elever på de tre skoler, ser potentialet udmærket ud. Forældrene spurgte ind til problematikken om trænings- og kampsteder. Man blev dog hurtigt enige om, at det ikke skal stå i vejen for et godt samarbejde, og at man må benytte faciliteterne, der hvor børnene og trænerne bor. Problemet med at finde trænere og ikke mindst kompetente trænere var også til debat. Formand Torben Sørensen fra VHB opfordrede forældrene til at hjælpe og støtte de unge trænere, så de ikke mister modet. Man var i det hele taget enige i at forældrene skal inddrages mere, og at der skal oprettes et kamplederkursus, som skal målrettes mod forældre gruppen. Økonomien er også helt på plads. De tre klubber bidrager hver med det samme beløb. Derudover tilfalder ungdomsafdelingens kontingent og et bidrag fra en sponsor SIV, som selv ansætter trænere. Formændene fra de tre moderklubber pointerede flere gange, at SIV-udvalget selv skal sætte rammerne for arbejdet. SIV-udvalget kom til at bestå af: Jesper Olesen V. Hjermitslev, Frode Langagergaard, Ingstrup, og Niels Daarbak Saltum.

Forsiden


Breaking
Her er alle de nye restriktioner, du skal kende
Luk