Tre nordiske postvæsner går i samarbejde

EMNER 26. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Det danske og norske postvæsen har netop indgået et samarbejde med postvæsnet i Finland for at skabe et fælles nordisk netværk for udenrigstransport af pakker og paller. Det bliver konsekvensen af en aftale mellem Posten Finland og firmaet Pan Nordic Logistics, som ejes i fællesskab af Posten Norge og Post Danmark, skriver sidstnævnte i en pressemeddelelse. For kunderne betyder det nye samarbejde, at de får lettere ved at sende og følge en pakke mellem de nordiske lande. Derfor ventes samarbejdet også at medføre, at Pan Nordic Logistics samlede volumen øges med mellem 15-20 procent. Pan Nordic Logistics blev etableret i 1997, og det ejes ligeligt mellem Posten Norge og Post Danmark. Hovedkvarteret ligger i Stockholm, mens der er filialer i Norge, Danmark, Finland og Sverige. Virksomheden har omkring 160 medarbejdere og havde sidste år en omsætning på 1,1 milliarder svenske kroner. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...