EMNER

Tre ny tv-kanaler

JERSLEV:Jerslev Antenneforening er med når den nye nordjyske tv-kanal, 24NORDJYSKE går i luften 1. september. Hermed er der tre nye programmer på foreningens net. - 24NORDJYSKE, er den første lokale nyhedskanal som sender døgnets 24 timer, fortæller formand for Jerslev Antenneforening, Jan Mørk. - "Tv når du har tid" er mottoet for den nye kanal. Der sendes nyheder i "sløjfer" af 20 minutters varighed, der jævnligt opdateres med nyheder fra landsdelen. Lokale vejrmeldinger, trafikmeldinger og imellem disse og nyhederne er der indlagt korte features, hvor fokus bliver livet i Nordjylland. Kanalen placeres på foreningens prøvekanal, kanal S 11, herfra vil det tyske program ARD forsvinde.