Tre nye lærere slår takten an

Ottos Musikskole i Hobro satser på unge lærerkræfter

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anders Vestergaard

Tre nye musiklærere står klar til at undervise eleverne i Ottos Musikskole i Hobro. De tre er Lene Lyngsø, Anders Vestergaard og Kjartan Bue. Lene Lyngsø, 21 år, skal undervise i sang og klaver, ligesom hun får ansvaret for et voksensangkor. Hun er student fra Sønderborg, men går i øjeblikket på mgk's jazzlinie i Århus. Anders Vestergaard behersker trommerne. Han er 19 år, og studerer på andet år musik i Århus med trommer som hovedfag. Selv har han spillet på trommer siden han var blot 9 år.  Trods sin unge alder har Anders Vestergaard allerede undervist både nybegyndere, let øvede, og videregående i alderen 9-18 år. I fritiden har han dyrket musikken i private bands, hovedsageligt jazz, men han har også medvirket i Gospel projekter. Musikskolens tredje nye ansigt, Kjartan Bue, underviser i guitar, bas og samspil. Han er 20 år og bruger meget af sin tid på sit eget band og på at nørde guitar og jazz. Tidligere har han arbejdet som vikar i en musikskole som guitar, bas- og sammenspilslærer.