Tre nye professorer i Århus

FORELÆSNINGER:Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik kan i dag præsentere ikke færre end tre forelæsninger i anledning af professorudnævnelser ved Afd. for Antropologi og Etnografi. De tre forelæsninger holdes af Professor, MSO, ph.d. Nils Ole Bubandt, der fortæller om Demokrati som selvfølge. Hvad kan antropologi sige om globaliseringen af folkestyret?, Professor MSO, ph.d. Andreas Roepstorff fortæller om Eksperimenterende antropologi, og Professor, ph.d., afdelingsleder Moesgård Museum Rane Willerslev, der forelæser om Det guddommelige blik: Det etnografiske museums antropologiske sjæl. Handlingen foregår i Foredragssalen med videre transmission til de tilstødende udstillingslokaler.