Lokalpolitik

Tre overraskende bud på kommunesammenlægninger

Hjørrings favoritkombination Sindal og Hirtshals er ikke nævnt

HJØRRING:Bladet Danske Kommuner har bedt tre kommunalpolitiske sværvægtere om at at give et bud på de kommende kommunesammenlægninger. Noget overraskende er Hjørrings favoritkombination med Hirtshals og Sindal slet ikke nævnt. Danske Kommuner har spurgt tidligere KL-formænd, indenrigsminister og Århusborgmester Thorkild Simonsen (S) og tidligere bormgester i Lejre, Evan Jensen (V), samt tidligere departementschef Henning Strøm. Henning Strøm var arkitekten bag kommunalreformen i 1970. Thorkild Simonsen foreslår Hjørring gift med Hirtshal og Løkken-Vrå Kommune. Evan Jensen mener, at det må være nok med Hjørring og Løkken-Vrå Kommune, mens Henninig strøm ser Hjørring sammen med Hirtshals. Hjørrings borgmester Bent brown (S) er noget overrasket over udmeldingen, som han kommenterer med et smil. - De tre ved vist ikke helt, hvor mange tværkommunale samarbejder, vi rent faktiske har med Hirtshals og Sindal Kommuner i dag, siger Bent Brown. Han ser ingen grund til at at fravige det samarbejde, som de tre kommuner har meldt ud. - De meldinger, vi hører fra Christianssborg tyder stadig på, at man vil tage hensyn til ønsker om frivillige kommunesammenlægninger, siger Bent Brown. Hvilke opgaver kommunerne i fremtiden skal løse og hvor hurtigt en eventuel kommunalreform kan blive virkelighed er stadig uvist.