Ansat hos politiet i Paris dræber fire kolleger med kniv

45-årig it-medarbejder hos politiet i Paris dræber fire kolleger med kniv og er efterfølgende blevet skudt.

Politiet har afspærret område omkring politiets hovedkvarter i Paris, efter at ansat har angrebet kolleger med kniv torsdag eftermiddag.

Politiet har afspærret område omkring politiets hovedkvarter i Paris, efter at ansat har angrebet kolleger med kniv torsdag eftermiddag.

PARIS:Fire ansatte hos politiet i Paris har mistet livet efter et knivangreb i politiets hovedkvarter torsdag eftermiddag.

Det fortæller chefanklager Remy Heitz fra anklagemyndigheden i Paris ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det var en kvinde og tre mænd, som blev dræbt ved angrebet, der skete omkring klokken 13.

Det er tre politibetjente og en administrativ medarbejder, der har mistet livet.

Gerningsmanden var en 45-årig mand, der var ansat hos politiet i Paris, hvor han var it-medarbejder. Han blev efter angrebet skudt og dræbt. Dermed er der i alt fem døde.

Den franske indenrigsminister, Christophe Castaner, er på gerningsstedet, der ligger tæt på domkirken Notre Dame i den franske hovedstad.

Han fortæller, at gerningsmanden har været ansat hos politiet siden 2003, og at der aldrig tidligere har været nogen problemer med hans opførsel.

Det er uklart, om gerningsmanden har haft et motiv. Ifølge den franske tv-station BFM TV var han for nylig konverteret til islam.

Chefanklager Remy Heitz oplyser, at angrebsmandens hjem undersøges, og at antiterror-jurister følger efterforskningen nøje.

Ifølge en lokalformand for politiets fagforening startede den 45-årig gerningsmand angrebet på sit eget kontor. Derefter bevægede han sig videre rundt i bygningen.

En tolk, der befandt sig i bygningen under angrebet, fortæller om panikagtige scener inde i hovedkvarteret.

- Folk løb rundt omkring, og der var gråd overalt. Jeg hørte et skud og tænkte, at det var indenfor. Sekunder efter så jeg flere politibetjente græde. De var i panik, siger tolken Emery Siamandi til nyhedsbureauet AFP.

Området rundt om politiets hovedkvarter er afspærret. En metrostation, der ligger tæt på gerningsstedet, er blevet lukket af sikkerhedshensyn.

Paris' borgmester, Anne Hidalgo, skriver på Twitter, at hendes tanker går til ofrene og deres pårørende.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst