Storvorde

Tre piger blev sejrsherrer

STORVORDE:Tre helt unge piger løb af med sejren i Storvorde-kræmmermarkedets 2006-udgave af sang- og musikkonkurrencen Stjerne For En Dag. Valentina Ollit, Michell Simonsen og Pernille Kristensen mimede og dansede sig til førstepladsen, mens Michael Carlsen fra det arrangerende Storvorde-Sejlflod Flaglaug agerede lydmand. Som finale og til publikums gunst - midt i bygevejr- diskede trioen op med optræden til Shakiras Hips Don’t Lie og bagefter dansede og hoppede de tre vordende vokaler til et nummer af Black Eyed Peas. Til slut var der mavedans på blokvognen, og i restaurationsteltet blev tombolaens hovedgevinster udtrukket. Førstepræmien i form af et rejsegavekort til en værdi af 4000 kr. gik til Kirsten Carlsen, Storvorde.brula