Tre projekter hæver sig

Komité præmierer Nordkraft, Sundheds- og Kvarterhus og Nørresundby Banks nybyggeri i Vestbjerg

Nordkraft præmieres for fornem udnyttelse af bygningens oprindelige karakter.

Nordkraft præmieres for fornem udnyttelse af bygningens oprindelige karakter.

AALBORG:Tre byggerier er netop blevet præmieret af Komiteen for bygningspræmiering i Aalborg.

De tre bygninger er Nordkraft, Sundheds- og Kvarterhuset i Aalborg Øst og Nørresundby Banks nye afdeling i Vestbjerg, der alle lever op til kriterierne for at være godt, sundt og smukt byggeri.
Om Nordkraft hedder det i motiveringen, at ombygningen er sket med en fornem udnyttelse af bygningens oprindelige karakter.
Om Sundheds- og Kvarterhuset hedder det i begrundelsen, at bygningen er en flot fysisk ramme om de borgerrelaterede aktiviteter og det daglige liv i huset, som rummer en stribe funktioner.
Begrundelsen for at præmiere Nørresundby Banks byggeri er, at det er et flot og markant eksempel på, hvordan det arktektoniske miljø langs en indfaldsvej i forstaden kan løftes.
Arkitekter på de tre byggerier har henholdsvis været CUBO Arkitekter A/S, C.F. Møller A/S og Bjørk & Maigård ApS.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.