Tre såret af skud på skole i USA

LOS ANGELES: Tre elever meldes såret, efter en bevæbnet mand åbnede ild på en skole i Californien. Politiet har indledt en omfattende jagt på gerningsmanden, skriver flere medier. Der er endnu ikke nogen meldinger om de såredes tilstand, ligesom det er uklart, hvad der udløste skyderiet. Skyderiet fandt sted på Gardena High School i Los Angeles-området..En lokal tv-station oplyser, at gerningsmanden var en elev på skolen, men det kan ikke bekræftes./ritzau/